Hvad bruger du mad til?

Skrevet 6. maj 2009 af Annette Køster og publiceret på www.slankemakker.dk

Bevidstheden om hvad du bruger mad til i dit liv, er det første skridt på vejen til at ændre dine spisevaner.

På spørgsmålet: Hvad bruger du mad til? – vil de fleste nok umiddelbart svare: Til at blive mæt. Det er et naturligt svar, fordi mad er det der gør os fysisk mætte. Og i den vestlige verden er det meget få mennesker, der ikke har råd til at spise sig fysisk mæt hver dag.

Men bruger DU mad alene til at blive fysisk mæt?

Kan du overhovedet mærke, når du er fysisk mæt eller for den sags skyld sulten?
Mange mennesker er overvægtige, fordi de slet ikke kan mærke eller har meget svært ved at mærke, om de er fysisk sultne eller mætte.

Nogle spiser fordi nu er klokken 8 om morgenen eller klokken er 12 midt på dagen, så er det TID TIL MAD. Sikke noget sludder. For er det godt at spise, fordi klokken er noget bestemt?

NEJ – det er din krops sultfornemmelse, du skal lytte til og være bevidst om.

For er du bevidst om din krops signaler, vil du let kunne leve sundt og have en vægt, du har det godt med, og som ligger i normalvægtsområdet med mindre risiko for livsstilssygdomme.

Da vores ældste søn startede i børnehave, havde denne børnehave, som de fleste institutioner stadig har, faste spisetider med deraf følgende udfordringer om at nogle børn var sultne og havde lyst til at spise og andre ikke.

Nogle børn var blevet umulige, fordi de havde spist morgenmad tidligt og derfor var blevet meget sultne og ”gået sukkerkold” i løbet af formiddagen, andre var ikke blevet sultne endnu og andre igen syntes, de lige legede så godt, og det derfor var trist, at bordet de sad ved, skulle ryddes op og anvendes til frokosten.

Ved selve bordet udspillede der sig ofte mange scener blandt andet pga. ovennævnte, men også fordi der var stor aldersforskel på børnene, hvor hurtigt de spiste, så nogle sad og hang og andre ”optrådte” og fjollede. Et sandt mareridt ind i mellem.

Børnehavens ledelse/bestyrelse var meget progressiv og arbejdede hele tiden på, hvordan hverdagen kunne blive bedre for alle ud fra filosofien ”Det selvforvaltende Barn”.

Det blev derfor besluttet at indrette et stort integreret spise-alrum, hvor der ALTID var en voksen. Børnene måtte nu spise når de var sultne - dog ikke i morgensamlingen eller ved enkelte andre specielle anledninger, de måtte tage maden med ud hvis de havde lyst. Til frugtstunden om eftermiddagen blev alle madkasser taget frem og personalet holdt løbende øje med, om alle børn nu også fik noget mad i løbet af dagen og trådte hjælpende til hos de børn, der havde brug for det. Denne frihed betød, at et barn måske spiste sin mad over 5 gange i løbet af dagen – tog en enkelt eller to bidder og lagde resten tilbage i madkassen og ind i køleskabet.

Hvor vil jeg så hen med denne historie – jo denne frihed til at spise efter sin sult og mæthedsfornemmelse i børnehaven, har sammen med vores egen holdning til det at spise, været medvirkende til, at vores to drenge i dag er meget bevidste om at spise når de er sultne, og stoppe når de er mætte.

Det ville være godt hvis både børn og voksne i deres hverdag på arbejdspladser, institutioner og hjemme havde denne frihed til at spise, når de var sultne og stoppe når de var mætte.

Det kræver nok en holdningsændring på mange felter.

Vores holdning herhjemme er, at det ok at stoppe med at spise, når vi er mætte – også selv om der kun er en eller to mundfulde tilbage på tallerkenen. Vi har i den forbindelse talt om det med at øse for meget op og så levne, at det er ok, men at det også er godt, at være opmærksom på at øse tilpas op, så der ikke skal smides for meget mad ud. Så hellere tage mindre og måske tage en lille portion mere. Det er også godt at holde en lille pause mellem portionerne, så du lige får mærket om du egentlig er mæt! Eller om du blot tager en ekstra portion FORDI DET SMAGER GODT OG ER MEGET HYGGELIGT. Mange mennesker spiser pr. automatik og lytter slet ikke til kroppens sult/mæthedssignaler.

I Danmark er vi også gode til at skulle spise, når vi skal være sammen med familien, venner, når vi skal hygge os og have det rart eller fejre noget. Det der i disse forbindelser kommer på bordet, er ofte både usundt og i store mængder. Det er som om det i disse sammenhænge er tilladt at ”skeje vildt ud”. En sublim undskyldning for ikke at mærke din sult og mæthedsfornemmelse og tænke på, om du spiser på en måde, der er sund for dig.

Men kunne du ikke også have det rart sammen med familie, venner, bekendte mfl. ved at gå en tur i skoven, ved stranden etc.? 

Mange arbejdspladser har tradition for, at når noget er gået godt, så skal det fejres med kage, slik eller is. Eller hvis nogen har kvajet sig, så skal de ”betale” med kvajekage eller kvajebajer.

Eller der kan være andre ”undskyldninger” for, at nu skal der hentes kage etc.

Også i disse sammenhænge er det som om, der er "frit lejde" til at spise løs. Eller måske spiser du, fordi du ikke vil føle dig udenfor eller være uhøflig, når en kollega/ven/veninde har bagt kage/lavet lækker mad. Du ønsker ikke at skuffe personen og sige nej tak, selv om du egentlig ikke har lyst til mad/kage eller kun en smule. Eller er du vokset op med forældre/ bedsteforældre, der troede du ikke kunne lide deres mad, hvis du ikke spiste til du nærmest revnede og din mæthedsgrænse for længst var nået? Eller som syntes du var uartig fordi du ikke spiste op?

Spiser du også når du er trist/ked af det, skal forkæle dig selv, når du har brug for en pause, keder dig eller som overspringshandling, når du skal lave noget du ikke har lyst til ?

Der kan være mange flere grunde til, at du spiser end lige præcis når du reelt er fysisk sulten.

AF HVILKEN GRUND SPISER DU? HVAD BRUGER DU MAD TIL I DIT LIV?

Giv dig selv den gave, at lave en liste over de grunde til du spiser – så er jeg sikker på, at du bliver bevidst om årsagerne til, at du vejer mere end du har lyst til.

Når du først er bevidst om årsagerne, kan du meget lettere gøre noget ved dem.

På listen kan du klart se, hvilke punkter du kan lave om på for at ændre dine spisevaner.

Vær realistisk og start med et til tre punkter ad gangen. Start evt. med det/de punkter du føler er lettest at ændre på.  

Jeg vil råde dig til at være påpasselig med at beslutte, at du vil ændre på ALLE punkterne på engang – for så tror jeg at det går som det plejer; du mister hurtigt gnisten og falder tilbage i dine gamle spisevaner igen.

For gør du som du plejer at gøre, får du det, du plejer at få! 

Et godt råd er, at du skal gøre en ny ting 31 dage i træk, så er det blevet til en ny og god vane.

Held og lykke med at ændre dit spisemønster, hvis det er det du ønsker.

Søg hjælp hvis du har brug for det, men valget og ansvaret er DIT.

Tilbage til artikler