Nyhedsbrev December 2010  

 

Kære Du

 

Julemåneden er godt i gang, og dermed også ofte en del ekstra hygge med dejlig mad, ”våde varer” og julekonfekt.

For mange kan det traditionelt betyde et par ekstra kilo på sidebenene.

Men det behøver ikke være sådan!

I denne måneds Nyhedsbrev kan du blandt andet læse om hvordan du gennem Mindful spisning kan forhindre de ekstra kilo på sidebenene, hvis det er det, du ønsker.

Herudover kan du læse om:

Meditationsforløb med fokus på afbalancering af dine 7 chakraer

Årets Julekonkurrence hos Universelhealing

 

Mindful spisning

Mindful står kort fortalt for at være nærværende. Mindful spisning betyder derfor at spise med nærvær.

 

Jamen, det gør jeg allerede, vil du måske sige. Men gør du nu også det? Vær ærlig over for dig selv. Hvordan spiser du, når du spiser? Står du ved køkkenbordet og lader tankerne flyve?

Hvad foretager du dig, når du spiser i selskab med andre? Hvad foretager du dig, når du spiser for dig selv? Hvor har du dit fokus, medens du spiser?

 

Jeg gætter på, at du gør som mange andre. Når du spiser i selskab med andre, så taler du ofte med dem ved bordet i nærheden af dig. Dermed har du jo fokus på jeres samtale, og ikke det du spiser og måske heller ikke, hvor meget du spiser. Når du spiser alene, ser du måske TV eller læser i en avis/bog. Så heller ikke her har du fokus, på det du spiser, og hvor meget du spiser. Eller hvis du står ved køkken bordet og lader tankerne flyve, så er det jo der din opmærksomhed er og ikke ved maden.

 

Hvis du ønsker at leve sundere og måske blive slankere eller holde vægten både her i julemåneden og resten af året, så tag en beslutning om at ændre dit spisemønster NU.

 

Du kan let ændre dit spisemønster:

ALT DU SKAL GØRE ER, AT FLYTTE DIN OPMÆRKSOMHED TIL DEN MAD DU SPISER, NÅR DU SPISER.

Se på maden, dens farver og former, smag mere på hver enkelt mundfuld og nyd hver enkelt mundfuld. Ved at fokusere på maden på denne måde, vil dine sanser blive anvendt bedre, og du vil spise langsommere og dermed også mindre. Når du spiser langsommere kan du også lettere mærke din mæthedsfornemmelse. Eller måske du blot skal spise til du ikke længere er sulten. Der er nemlig en forskel. Næste gang du spiser, så vær opmærksom på hvornår du ikke længere er sulten. Og stop så med at spise. Du føler dig måske ikke mæt, men behøver du det? Er det ikke nok ikke at være sulten?

Vær også mere fokuseret på hvilken type af mad du indtager og hvorfor du spiser den. Spiser du blot for selskab skyld, af høflighed eller fordi du er sulten og kan lide maden. For hvorfor dog spise noget du hverken har lyst, brug for til eller ikke bryder dig om? Nej vel, hvorfor skulle du det?

Så ved at fokusere mere positivt på maden og måden du spiser på, kan du ændre dit spisemønster og spise mindre og sundere.

Spiser du i selskab med andre, kan du også gøre det, at du lægger bestikket fra dig hver gang du taler med nogen, og kun spiser når du ikke er i samtale. På den måde spiser du også mindre.   

God fornøjelse med projektet!  

    

Afbalancering af dine 7 chakraer

Et forløb over 8 gange hvor du gennem meditation får mulighed for at få afbalanceret og healet dine 7 chakraer.

Vi arbejder dybt og starter med rodchakraet og arbejder derefter med hvert enkelt af de andre  

chakraer. Den sidste gang er en samlet afbalancering af dit chakrasystem.

Datoer: 18/1, 1/2, 15/2, 1/3, 15/3, 29/3, 12/4 og 26/4

Tid: 19.00 - 21.30

Sted: UNIVERSELHEALING, Staktoften 20, Trørød. 2950 Vedbæk

Pris: 2.600,00, som eventuelt kan betales med 325,00 pr. gang.

Der er plads til 8 deltagere på forløbet.

Tilmelding på annette@universelhealing.dk senest den 10.01.2011.

 

Meditationsaften TIRSDAG i LIGE UGER fortsætter som hidtil. Tilmelding senest samme dag kl. 16.00 på annette@universelhealing.dk

 

Julekonkurrence – vind et gavekort

Du kan vinde et gavekort til en ansigts og fodmassage med healing.  Værdi 500,00 kr.

For at være med i konkurrencen, skal du svare på følgende spørgsmål:

I hvilken branche er Annette Køster oprindelig uddannet i?

og sende dit svar til annette@universelhealing.dk mærket julekonkurrence senest den

20. december 2010.

Vinderen får direkte besked d. 23. december 2010 og offentliggøres samme dag på www.universelhealing.dk. Du kan også få hjælp til svaret på siden.

 

Skulle du stå og mangle en god julegave, kunne løsningen måske være et gavekort til en session hos UNIVERSELHEALING.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 26 27 34 91.

 

Jeg ønsker dig og dine nærmeste en dejlig, fredfyldt og kærlig Jul, samt et godt og livgivende Nytår 2011.

 

På gensyn i 2011.

 

Bedste hilsner

 

Annette Køster

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Nyhedsbrev 

 

Universelhealing.dk • Tlf. +45 26 27 34 91 • annette@universelhealing.dk

www.universelhealing.dk